Juleaften på Ryetbo

Skal du fejre jul på Ryetbo Plejehjem?  Julen er hjerternes fest og vi plejer at have det så hyggeligt over højtiden på Ryetbo. For at vi kan planlægge det hele, beder vi beboere og pårørende om at melde tilbage til os SENEST 20. november 2017, om I kommer og hvor mange.

Kl. 12 den 24. december bliver der smørrebrød til frokost i spisestuen. Der er naturligvis pyntet op og foran plejehjemmet har vi et kæmpe juletræ.
Pårørende er meget velkomne – husk tilmelding inden den 20. november.

Kl. 14 – 16 serverer Ryetbo kaffe, te og julekage for alle fremmødte pårørende (ingen tilmelding nødvendig, men vi vil naturligvis gerne høre fra dig, hvis du kommer).

Senest kl. 16.30 skal de beboere, der holder jul udenfor plejehjemmet, være hentet. Husk medicin og tøj.

Om aftenen serveres den traditionelle julemiddag (to retter) på afdelingerne.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at fejre en hyggelig jul!
HUSK tilbagemelding senest 20. november 2017 på 44 34 03 60, ved at give os sedlen fra nyhedsbrevet eller ved at skrive en e-mail til os gennem vores hjemmeside.

1 comment

  1. Hej med jer. Morten Krogh Petersen på værelse 110 vil gerne deltage i frosten og i aftensmaden juleaften. Rigtig god jul.

Leave a Reply