“Smilet” på Ryetbo

“Hvordan kommunikerer man med beboerne, hvis de har mistet sproget”, spurgte en interesseret studerende fra Aalborg Universitet i Sydhavn, da vi besøgte et hold “fremtidige opfindere”, for at formidle om, hvilke velfærdsteknologier vi anvender i hverdagen på Ryetbo.🤗

“Smilet er et godt eksempel”, svarer forstander Lise og fortsætter. “Smilet er et af de vigtigste faglige redskaber, som vi anvender. Smilet er også en teknologi, selvom det ikke har batterier”.

Går man en tur på gangene på Ryetbo, i den stille morgenstund, hvor personalet gør klar til morgenmad, vil man iagttage at SMILET er en meget anvendt kommunikationsmetode. På bordet står en tallerken yoghurt med marmelade og smiler til en beboer. “Hun bliver bare så glad, når hun får morgenmaden sådan”, fortæller en medarbejder.😀😍

SMILET er universelt og kan kommunikere tryghed, tillid og glæde på alle niveauer!

Vi sender et SMIL ud til alle og ønsker Jer en glædelig fredag😁😍😄