Ofte stillede spørgsmål

Vi får mange spørgsmål. Her er de mest almindelige.

Er der mulighed for telefon?
På Ryetbo har vi IP-telefoni. Vi anbefaler at du får en mobiltelefon.

Er der TV-stik i boligen?
Ja, der er tv-stik i alle boliger. Licens og ’’pakker’’ betales af beboeren selv.

Er der IT-stik i boligen?
Ja, der er It-stik i alle boliger fra 2008. Udgifter til brug af internet betales af beboeren selv.

Hvordan får min mor/far vasket tøj?
Vi har et vaskeri i huset, hvor beboernes private tøj kan blive vasket og strøget, hvis beboeren ønsker det. Pårørende kan dog også selv sørge for vask af personligt tøj.

Hvordan får min mor/far sin medicin?
Primært vil beboerne få deres medicin doseret fra apoteket.

Er der toilet og bad til stuen?
Ja, alle boliger har eget badeværelse.

Hvor tit bliver der gjort rent i boligerne?
Der bliver gjort rent i boligerne én gang om ugen.

Spises der på terrassen om sommeren?
Ja, der spises på terrassen, hvis beboeren ønsker det.

Kan pårørende spise med?
Ja, pårørende er altid velkomne til at spise med i caféen.

Kan min mor/far komme til tandlægen?
Hvis beboeren ønsker at komme til egen tandlæge, må beboeren/pårørende selv sørge for tidsbestilling og transport.

I huset forefindes tandlægeklinik, hvor de beboere, der er tilmeldt kommunens omsorgstandpleje, kan få behandlet deres tænder.

Hvordan får min mor/far ordnet fødder?
I huset forefindes lokale indrettet til fodterapeut (selvstændig), som kommer 1 gang om ugen. Beboeren betaler selv for behandlingen.

Hvordan får min mor/far ordnet hår?
I huset forefindes frisørsalon til frisør. Frisør (selvstændig) kommer 2 gange om ugen. Beboeren betaler selv for behandlingen.

Kan man beholde sin egen læge?
Ja, hvis beboeren kommer fra Furesø Kommune.

Hvordan kommer min mor/far i kontakt med personalet?
Personalet er meget synlige og hvis beboeren er i egen bolig kan kaldeanlægget benyttes.

Har I en bus på plejehjemmet?
Ja, bussen benyttes til ture og udflugter og køres af personalet.

Skal min mors/fars forsikringer ændres?
Vi anbefaler, at beboeren bibeholder sin indboforsikring – dog er det fornuftigt, at justere forsikringssummen m.m.

Læs også: