Servicefunktioner

Frisør

På 2. sal er der frisør, som har åben 2 gange om ugen (torsdag og fredag). Frisøren er selvstændig erhvervsdrivende og beboerne betaler selv deres hårpleje. Tidsbestilling efter aftale.

Gardiner

Gardiner kan købes til en pris af 275 kr. Tag kontakt til personalet hvis dette tilbud er i jeres interesse.

Fodterapeut

På 2. sal er der fodterapeut, som har åben 1 dag om ugen (tirsdag). Fodterapeuten er selvstændig erhvervsdrivende og beboerne betaler selv for behandlingen. Tidsbestilling efter aftale.

Omsorgstandpleje

Tandlæge/tandplejer kommer 1 gang om måneden. Beboerne skal være tilmeldt den kommunale omsorgstandpleje.

Inden tandlæge/tandplejer kommer, fremsendes til Ryetbo en oversigt over hvilke beboere, der skal behandles.

Gudstjeneste

Den 3. onsdag i hver måned er der gudstjeneste i caféen fra kl. 13.30-14.30. Efter gudstjenesten serveres kaffe og kage.

Nærvær og omsorg

Ryetbo har beboere fra Furesø Kommune samt borgere fra andre kommuner.

Vi bestræber os på at hverdagen tilpasses den enkelte beboer, så denne oplever og føler her er rart at være.

I hverdagen vil den enkelte beboer have en kontaktperson, som er ansvarligt forbindelsesled mellem beboer, pårørende og ansatte, der er involveret i beboerens trivsel.

Vi forsøger med de tilstede værende ressourcer at beboerne kommer på gå-, by- og busture samt at beboerne kan komme til at spille petanque.

Beboerne er med til at præge de initiativer, der iværksættes på plejehjemmet – gennem bruger- og pårørenderådet.

Indsatser for demente beboere

På Ryetbo findes ikke et særligt demensafsnit, da vores fysiske rammer ikke er specielt egnede til dette.

Men vi har demente beboere på alle afdelinger.

Vi oplever og mener, at de fleste er integreret og ’rummes’ for det meste i huset.

I huset findes to socialpsykiatriske demens-team medarbejdere, en demenskoordinator og demensressourcepersoner.